
Men hvad er der på den anden side?
Mit udsyn er kringlet og knudret for jeg ved jo, at mennesket alt for længe har prøvet at styre, til tider substituere, dele af naturen. At vi har drevet rovdrift, tømt, truet og tørlagt og troet at vi kunne, uden at kende naturens kompleksitet og selvindbyggede reguleringsevne. Nu tager naturen fart og fat. Den puster liv i biologi og biodiversitet mens menneskeheden må holde vejret, holde sammen og holde sig for sig selv. Fritgående flokdyr som trøster hinanden med, at vi står sammen , men samtidig er det det, der gør udsigten både diset og dugget…..sammen…. er hver for sig.
Der er et både og, et før og et efter, et på den ene side og et på den anden ….. Vi har måske kke tænkt over det, men noget tyder på at vi er på den ene side. Jeg ønsker mig kun at komme over på den anden. Længsel- og forventningsfulde bevæger vi os hen- og opad for at nå en bjergside uden egentlig at vide, hvad der venter. Vi håber at der er noget genkendt, allerhelst noget velkendt , mens vi beder til, at der ikke er en upersonlig ubekendt.
” Man finder lettest skæringspunktet ved at løse to linjers ligninger, som er to ligninger med to ubekendte”. Bull`s eye eller skæringspunkt! Hvor to grafer har nøjagtig den samme x- og y-værdi.
Skæringsdatoen for ophør, for oprør og dagen for post Corona Virus Disease.Dagen hvor komplementærfarverne rød og grøn ikke længere følger en kurve, men ligger som Filia oliekridt i en barnehånd. Dagen hvor nyhedsstrømmen varierer og selvsamme initierer, at Verden divergerer.
Dagen.
Tørsten og trangen til at dele livet med hinanden vokser i takt med dagens tiltagende timer. Livet skal ikke blot overleves, det skal leves, speaker min utålmodige stemme. Beherskelsen banker på og adviserer om, at vi varsomt bevæger os fra den ene og over på den anden. “Langsomt og kontrolleret”. Noget har sat mig på en hest og ladet mig forstå, at jeg kan ride, men hestekræfter er så mange flere, så meget større og jeg forsøger ikke længere at lære eller aflæse, blot at blive siddende.
Endnu en stille morgen minder mig om og solen upåagtet står op og byder på både lys, varme og vitaminer. Foråret er i fuldt flor, fuglene synger og jeg har accepteret at der var et før og at der bliver et efter men beder til, at der bliver plads til et både og, når vi når over på den anden side.
//Nan