For eller imod – #ETØJEBLIKSBILLEDE

For eller imod – #ETØJEBLIKSBILLEDE

af | nov 3, 2020 | Danmark og Verden

Så blev klokken 03:12. Et par minutter før, vidste jeg det endnu ikke, men jeg har længe ligget og lagt arm med søvnen nogen tid  BOINK …hånden i bordet… jeg har tabt eller vundet, afhængigt af sindet og øjnene der ser, men jeg opgiver og overgiver, hengiver og videregiver mine aktuelle tanker til dette indlæg. For blot et døgn siden ville klokken have været 10:12, men hvis jeg fastholdt den tid, ville jeg først være gået i seng kl. 04:00 i morges. Klokken var knap 21:00 så jeg, inden jeg slukkede lyset. Siden i går, er jeg ankommet til Chicago og tidsforskellen fra Danmark er på syv timer og det er det, der driller. Det har det ofte gjort så ofte, gennem de mange år jeg har været stewardesse, men jeg kæmper ikke længere med sengen. Jeg aner- og godkender kroppens konfuse “condition” for foran mig venter flere uforstyrrede timer i eget selskab, velegnede og værdsat, for værdifuldt at kunne ind- og imødegå relationer og realiteter.

Tirsdag d. 3. november 2020. USA`s 239 millioner ( stemmeberettigede) mennesker skal vælge deres præsident. Four more years eller four new years? Unite for a better future eller “keep” America great? Jeg ved ikke nok om amerikansk politik og min mening er netop derfor betydningsløs – den er alene ansporet af personlighed, altså præsidentens værdighed…værdig…værd. Den ene ville jeg knap lægge mærke til, hvis vi var i samme værelse den anden, turde jeg ikke sidde i samme stue som. Et tæt på umenneskeligt valg mellem hammanønskerhenvhropebretgror eller hamsomersomatstikketungenudafvinduet. Hvad skulle det være? USA sitrer og er splittet mellem rige og fattige, sorte og hvide (jo, vi taler fortsat om hudfarven man er født med), republikanere og demokrater. USA væbner sig, kampklædte soldater rykker ud og byer barrierer sig mod borgerkrig.USA skal stemme, mens Verden forbløffet og befippet ser til og råber: “Kluddermor”! Og pasbetjenten jeg talte med med i går svarede, at det sikreste sted at være i dag, ville være der hvor vi kom fra … 10-000 meter oppe i luften.

Dette indlæg er altså skrevet før, det der sker. Sker her. Det kunne være skrevet natten før, før det der skete et andet sted eller ugen før, noget sammenligneligt skete, endnu et andet sted. Sagesløse med eller uden meninger som er blevet slagtet og som vi intet vidste af, da vi gik i seng, men forstod da vi vågnede. At tilstanden igen skal tilvirkes, indstilles, omstilles, stilles og jeg bliver skrøbelig så jeg skynder mig, at skrive og sidde stand by til det som skal ske. Det jeg ved vil finde sted uden at vide så meget mere tænker jeg, mens jeg mumler sindsbønnen:

Gud give mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting jeg kan, og visdom til at se forskellen

Klokken er blevet 6:22 eller 13:22 afhængig af og lyset som så småt begynder at bryde mørket. Jeg skal ud og indsnuse luften, ud at drikke solskin. Jeg skal være sammen med gode kollegaer som jeg holder så uendeligt meget af, bare være sammen og jeg vil være nærværende og vedkommende og lade morgendagen om at stå tidligt op, før alle andre …. Morgendagen …. I morgen vil jeg vente lidt. I morgen …. hvilken morgen…….

Nyheder kommer nu alligevel så pludseligt.

//Nan

En vane er også en egenskab

En vane er også en egenskab

af | jul 21, 2019 | MIG

 

“Jeg begynder altid dagen med en banan og en hytteret” siger min kollega. “Det er blevet en god og fast vane.”           Mere skal der ikke til. Jeg er i gang med mit næste indlæg.

Jeg er stewardesse og har fløjet i snart 30 år. Mit arbejdsliv er omskifteligt og omstilleligt og både besætninger, destinationer, passagerer og procedurer, er forskellige fra forrige gang jeg var på arbejde. Det er ikke en ulempe … snarere en “forlempe” at arbejdslivet er foranderligt og fleksibelt. Hverdage og weekender skaber man selv, da jobbet kalder uanset højtider og helligdage eller timer på døgnet.  Søvn og spisning afhænger af flyets afgang og fly har sin bedste tid på vingerne i vinden – uanset. 

Denne eftermiddag er der afgang fra København til Tokyo. Vi flyver hen på eftermiddagen og efter ca. tre  og en halv time, er det spisetid og hviletid for besætningen. Hver især har vi mulighed for en pause på den 10:45 timers lange flyvetur og nettop nu sidder jeg i mørket og bør hvile velvidende, at det er den eneste hvile jeg kan få denne nat. Om lidt er det mine kollegaers tur, om lidt er natte omme og når vi lander i Tokyo om yderligere nogle timer, er det årle formiddag. Jeg lukker øjnene og dér bag øjenlågene, begynder månedens film.

 

Vi er i begyndelsen af juli. Jeg er netop stået af toget i Williamsburg, New York. Jeg drejer 180 grader for at orientere mig og forsøger at opfange hvert et tegn om at dreje mod højre eller venstre – et menneske, en facade, et blomsterbed. Det er den indre dialog impulsiviteten og improvisationen det viser vejen – der er ikke noget mål.

 

Min kjole er ikke længere grøn, men gul og jeg er ikke længere i New York, men er ankommet til Chicago. En somalisk taxachauffør har netop sat mig af i Bucktown. “Èt barn kunne han brødføde i USA mod de 12 han har i Somalia”, siger han. Jeg går under jernbanen og de grafitti dekorerede facader – det var dagens mål.

Nyklasissistiske huse i pastel og brostensbelagte bakkede gader.  Min kjole er ikke længere hverken grøn eller gul, men blå og jeg er i Washington. Jeg scanner QR koden på løbehjulet og kører mod aftensolen.  J. F. Kennedy er malet blandt blomster, frodigheden langs kanalen er kolossal og menneskemængderne driver, drikker og indånder livet som det inviterer til denne aften. Solen sænker sig og jeg ville gerne være blevet lidt længere – det bliver mit næste mål.

Det er tid til at bytte vagt og jeg træder ud af mørket og gør klar til at lande i Tokyo. Klokken er 9:25 lokal tid og jeg tænker atter på min kollega og det lille morgen ritual, banan og hytteret.  De små faste holdepunkter i en omskiftelig, uforudsigelig og evig foranderlig hverdag. Den lille genkendelighed af noget der minder om og ligner,  en indledning til det der senere skal blive dagens sætning, et udgangspunkt, en struktur og et system ….. Jeg breder armene ud …..Balance …. balance ….. balance ……

//Nan