af talverdenop | maj 31, 2017 | MIG, Poesi og sproglige finurligheder
“Once I was seven years old my momma told me
Go make yourself some friends or you’ll be lonely”
Dette er et religiøst refugium. Dette er min åndelige blodbank. Det er her jeg ilter mit hjerte og min hjerne Det er ikke et stykke kultiveret natur, nærmere et naturligt stykke kultur.
Sommetider i solen, til andre tider i skyggen, men kun for en stund. Her har jeg højtfortalte hemmeligheder eller lytter til lyden af liv .Her er jeg fordomsfri; her finder jeg fred. Her, er det muligt både at nyde og syde, pryde og fryde.
Jeg husker naturligvis at passe og pleje, glæde og gøde, nippe og nøde. Jeg går alle i bedene og holder min sti ren. Det er vigtigt, at hver enkelt ved, at jeg beundrer når de blomstrer, at jeg byder og vander når de hænger med hovedet og sikrer og sørger for at de aldrig visner. Hvis én er på herrens mark, er jeg vaks ved havelågen og stikker fingeren i jorden. Sammen får vi skovlen under og bliver enige om, at alle gør i nælderne. Vi holder hånd og lægger os i græsset og ser, at bag skyerne er himlen altid blå.
En god ven er en af naturens undere
Min vidunderlige have rummer dem alle, en broget buket af ukrudt, urter og ukendt orkide. Den trodsige tidsel, den bly viol og det sure ribs, Kong gulerod, krukken og kosten, Hende der går agurk og hende der klarer ærterne.Hver og én er plukket, plantet og placeret. Her i min have, hvor træerne til tider vokser ind i himmelen og hvor jeg dagligt bliver bekræftet i, at græsset ikke er grønnere bag naboens hæk. Her kan jeg se og høre det gro.Jeg har trukket det lange strå.
Vores veninde- og venskab er unikt og bærer frugt . Livet igennem, har jeg samlet mig en beundringsværdig buket og jeg dufter og dulmer, afhængig af humør. Til vores bryllup for mere end 16 år siden, ankom hver gæst, med den blomst de holdt allermest af. Hver og en blev de samlet og bundet og på den måde med til alters i den vigtige stund. De smukkeste mennesker i min livsbuket. I beriger mit liv dagligt: “Jeg er en heldig kartoffel”.
//Nan
af talverdenop | maj 14, 2017 | Den positive debat
Lærdom og disciplin er afgørende (konfucianisme). Det er frihed og livsnydelse også (daoisme) og uundværlig i livs-hjulet er stabilitet og varig sinds-lighed (buddhisme). Ingen af de tre udelukker hinanden, men er komplimentære. Både/og og ikke som vores kulturs enten/eller. Yin og yang – kineserne er trippel religiøse.
Nogen spiller klaver i mit værelse? Klaver! Halvt drømmende vender jeg hovedet, åbner øjnene og husker, at jeg er i Peking, kaldt på stand by i går Hjemme er klokken 3 om natten, her er den 9 om morgenen. Jeg lukker mine halvt åbne øjne igen, men selv om synet er væk, lykkes det mig ikke at lukke Tang dynastiets digitale klaver disciple ude. Søvndrukken slæber jeg mig hen til vinduet og trækker de tunge gardiner fra. Solen skinner stærkt og jeg misser med øjnene for at fokusere og lokaliserer lyden. 13 etager nede, er de ved at forberede et bryllup. De sætter stole, spreder sødme, blæser balloner og sæbebobler. De breder blomster, følger usædvanlige skikke og tilsvarende traditioner. Lyserødt og lyseblåt – to og to bundet til hinanden. Jeg brygger Nes-skaffe, klargør mig i karmen og er med til kinesisk globryllup.
På vej hjem til København nogen timer efter, fortæller jeg min kinesiske kollega Jingjing om min morgen. Hun fortæller: “Inden bryllupsdagen har brudgommens mor serveret suppe for sin søn med livets krydderier. Sukker, salt, chili, soya, sennep = sur, sød, salt, bitter og intens. Som smag på det liv der venter. Dagen efter ankommer han med nogle venner hos brudens forældre. Brudens veninder har hindret vejen og der er prøver han skal bestå. Brudgommen må først se sin kommende hustru, hvis han kan genkende de læber han har kysset”.
“Og lovet og sagt ja, til alt det pigerne har skrevet ned: Lover du, at i skal være hinandens livreddere, livsfordoblere, livsbekrætere? Ja! Lover du at gribe nuet og sprede, såvel som modtage glæde? Ja1 Vil du inspirere og altid forny din undren? Ja! Vi du berige og begive dig på en gensidig opdagelsesrejse? Ja!”
“Sidste prøve er, at finde brudens sko så hun kan følge med ham ud af forældrenes soveværelse”.
“Fra brudens forældre går turen til gommens. Her serverer den kommende svigerdatter te for sine svigerforældre”.
“Lykken bliver aldrig mindre af at blive delt”
//Buddha
“I bryllupssengen er der strøet håb og frugtbarhed, kerner, nødder frø og bær”.
Jingjing savner sin mor og fortæller mig igen og igen, at jeg minder hende om moderen. Vi giver hinanden et “ja” på, at jeg, når hun er i den vestlige Verden, er hendes sjælelige mor og hun siger, at jeg bor i hendes hjerte. Med sine personlige fotografier, har hun berørt en, for mig ukendt Verden med både sit hjerte og sit øje.
//Nan
