Fuldkommen fordomsf…ri

Fuldkommen fordomsf…ri

Medvirkende: En ung kvinde, en ung mand, øvrige bargæster, en bartender

  1. Scene: Fortællingen udspiller sig på et spillested i København, et stykke efter midnat

På scenen ser man en bar med nogle efterladte, tomme glas. En bartender står bag baren, shaker drinks, han er ved at gøre klar til to unge kvinder. Den ene af kvinderne har sat sin håndtaske på barstolen, mens hun er ved at fiske penge frem fra en lille pung, den anden, har sat sig på barstolen ved siden af. Musikken er høj, lyset dunkelt, men flerfarvede lys forsvinder lejlighedsvis forbi. To unge mænd, nærmer sig de to unge kvinder.

Fortælleren.: En ung kvinde er taget i byen med nogle veninder. De har ikke noget de skal fejre, men det er fredag, de er unge, de vil danse og de vil være sammen med andre unge.

Den unge mand: “Undskyld vi sådan trænger os på, men er du ikke træt i benene?”

Den unge kvinde: Nej …hvorfor tror du det?

Den unge mand: Mest fordi du har gået rundt i mine drømme … i uger.

Fortælleren: De unge kvinder griner og de to unge mænd bliver hængende.

Den unge mand: “Jeg er tømrerlærling, kommer fra vestegnen. Bøgerne og mig blev aldrig de bedste venner, men så havde min far en god kammerat som var tømrer og… ja…. så blev det den vej for mig. Det fungerer godt, jeg er glad. Jeg har en toværelses på Nørrebro. Det er ikke noget særligt, men jag har selv sparet sammen til den så, ja … jeg er da stolt af, selv at have købt den. De gamle bor stadig på Vestegnen, men de er søde til at tage toget ind. Min fritid? Den bruger jeg på at kite-surffe. Jeg er ret lidt af en vandhund …. skål forøvrigt. Og du – hvem er du med de smukke øjne og det sunde smil?”

Fortælleren: Den unge mand støder glasset mod den unge kvindes, smiler og drikker lidt af sin øl. Hun, støder glasset mod hans, men sætter det på bardisken, trækker vejret tungt, nikker lidt med hovedet.

Den unge kvinde: “Hmmmm, Jeg kommer mest fra Hellerup, men Hellerup er altså slet ikke som du tror. Oprindeligt kom mine forældre fra en lejlighed på Nørrebro. De var heldige. Tjente lidt penge og rykkede til Østerbro og var heldige igen, da de rykkede til Hellerup. Tro mig. Der bor rigtig mange helt almindelige mennesker uden flotte formuer og  fede biler. Mine forældre har fx en 12 år gammel bil, men kan bedst lide at cykle. Jo … jo, der er også mange der har penge og bor i store huse på fine alléer og …. men det betyder jo ikke, at de ikke er helt vildt søde, for det er de faktisk. Flere af mine veninder som også kommer fra Hellerup, er fuldstændig ligesom mig, uden swimmingpool i baghaven eller Audi i garagen eller ….hvis de har, så behøver du ikke tro, at det ikke er søde mennesker. Det er et rigtig dejligt sted.”

Fortælleren: Den unge mand der har lyttet, tager den unge kvinde på skulderen.

Den unge mand: “Mange mennesker er så fordomsfulde. De er bange for at miste deres eget spejlbillede, men der er jo bare det, at deres eget spejlbillede ikke behøver at ændre sig, fordi de ser ind i  andres. Tvært imod, kan man jo blive lidt klogere på sig selv. Vi skal være nysgerrige, lige som jeg er på dig. Hvis ikke vi kaster os ud i det, gør det det svært at mødes, samle enderne, lære hinanden at kende. Det er os, vores generation, der skal forandre, se på og lytte til…

Faktisk og langt mere enkelt:

Jeg bekymrer mig  overhovedet ikke om hvor du kommer fra. Jeg vil meget hellere vide hvor, du er på vej hen

Tæppe

Applaus 

//Nan