“Vi lever i en tid, hvor flere og flere føler sig mest trygge derhjemme bag ved en låst entrédør”

Folketingets Formand i tale på flagdag d. 5. september

           

OBS

Danske spædbørn er sunde og risikoen for, at noget går galt under fødslen er reduceret så markant, at kvaliteten af hjælpen til gravide og fødende i Danmark i dag faktisk er den bedste i verden.https://www.b.dk/nationalt/hjaelpen-til-foedende-i-danmark-er-verdens-bedste

Af bygningsreglementet at: 4.4 Legepladsredskaber m.v. Bestemmelse Stk. 1 står der, at legepladsredskaber og lignende på legepladser der er offentligt tilgængelige, skal udformes og dimensioneres, så der opnås sikkerheds- og sundhedsmæssigt tilfredsstillende forhold mod personskade.

I 1974 blev de generelle hastighedbegrænsninger indført. Før 1976 måtte man køre uden sikkerhedsseler på forsædet og i 1990 blev det lovpligtigt at anvende den på bagsædet. Kørelys blev indført i 1990, i hele EU i 2011.

Cykelhjelmen som vi kender den med lufthuller og lav vægt, blev mere almindeligt anvendt og anbefalet fra ca. 1993.

Når vi vil have adgang til vores arbejdplads, bank, sociale medier, bruge vores telefon eller benytte vores fitness centrer, garagen, hotelværelset eller booke en tid hos frisøren, er der adgangskoder, alarmer, overvågningskameraer, lamper, love, ure, brikker og tokens. Vi har anskaffet os forsikringer, fastforrentede lån og er medlem af en fagforening. Vi tager patent, spiser vitaminpiller og søger efter tilbud for ikke at blive snydt. Døren på vaskemaskinen og bilen, hængslerne på vinduerne og stikkontakterne har børnesikring og vi hænger i for ikke at miste arbejde, kæreste eller værst af alt, os selv ?

 Oplysning til Borgerne om Samfundet ønsker at dele budskabet om, at så længe du husker, at få ca. syv timers søvn, børster tænder mindst to gange om dagen, bruger tandtråd, spiser varieret og ikke for meget, går 10.000 skridt om dagen, drikker 1 – 1 1/2 liter væske om dagen, sørger for at holde hjernen i gang (lær gerne noget nyt eller gå en anden vej end den du plejer), får lys hver dag (spis gerne D-vitamin i de mørke måneder), går til noget (gerne holdsport), undgår rygning og holder dig til sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. alkohol, kan du føle dig sikker.

Vi håber, at du er blevet klogere og husk, at vi kan føle os trygge døgnet rundt. Der er mange mennesker (sygeplejersker, paragraffer, betjente, gode råd og anbefalinger, pædagoger, love, skolelærere, indlægssedler, fængselsbetjente, brugsvejledninger med flere og med mere ) der passer på os. Men husk også og især, at åbne entrédøren, leve og løbe en risiko, turde at tro på, at livet er det hele værd.

//Nan