Søvnige, sorgløse snavsede stamgæster i solstrejf, stormskyl eller støvregn. Gaffatape, grafitti og gummistøvler – campingstole, kærlighed og koncerter. En tør lugt af urinstøv eller den våde, brygget på selvsamme, men som nu, cycles om til PISner øl. De rød-hvide Godik toiletvognene der for længst er løbet tør for papir. Papholdere med plastikbægre, publikum i pit-kø og pløre. Fællesskab, frihed, fristed og feststemning. Men først og fremmest, mennesker, møder og masser af musik.

Mindepladsen med de ni træer som blev plantet for hver og en af de omkomne ved Pearl Jam koncerten i 2000 – How fragile we are – minder os mest af alt om, at vi skal passe på hinanden, have tillid og vise hensyn og det gør vi.

We believe that music and art can change the world. We believe that a festival can trigger and reinforce a social movement of young people who want something more than just themselves

Roskilde Festival

Roskilde rummer og rammer det hele. År efter år, byder festivalen på sig selv og op til dans. Det er en tilbagevendende eufori at være en del af mange mennesker som mærker og mødes og sammen har, en mellem mennesker oplevelse. Roskilde er, som stifterne har sagt – samfundets overkogningsventil som giver plads til at give slip – for de fleste en nødvendig bedrift og befrielse.

Peace out <3

//Nan