Vores yngste datter er i dag taget til Barcelona med en veninde. Da hun i sidste uge fortalte, at de havde købt billetter og lejet en lejlighed, fór forfærdelige foto fra en film forbi. Det tog ikke mere end et par sekunder og det var både ukontrollerbart og uhyggeligt. Efter et par sekunders ubemærket uro ønskede jeg hende en dejlig tur og sagde, at det ville blive spændende.
Da jeg var 15 og Pia 14, tog vi sammen til Paris under dække af, at Pias tennislærer på 18 var med. Vi så ham ikke hele ugen. Senere tog vi på flere rejser med kontanter, kufferten fuld af kassettebånd og kokosolie. Vi lovede at ringe hjem mindst en gang, men havde sjældent mønter til telefonboksen. Jeg flyttede hjemmefra som 16 årig, tog til St. Thomas som 18 årig og har siden rejst over det meste af Verden. I det levede liv, har jeg taget sanseløse chancer, bevæget mig ud hvor man ikke burde og lykkelig glemt alt det mine forældre bad mig passe på.
Det handler om tillid. En grundlæggende tro og tillid til ens medmennesker og omverden. Det er den største sociale kapital vi kan eje.
“Social tillid er den andel af befolkningen, der mener, at man kan have tillid til mennesker, man ikke kender i forvejen. Det svarer hele 78 procent af danskerne ja til – den højeste score for noget land i verden”
http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art5512401/Danskerne-er-verdensmestre-i-tillid
Mange af os er simpelthen opfostret med en indgroet, grundlæggende og altafgørende tillid. Med den som mellemnavn kan vi bevæge os ud og møde alt det der venter uden for vores hoveddør. Og i en Verden, der bliver fremstillet som både mørk, dunkel og brutal, må vi hjælpe hinanden med at genskabe det positive livssyn. Er vi i stand til det og igen tale Verden op, bliver det straks lettere, at ønske sine børn en god rejse.
Jeg selv, blev kaldt fra min stand by og bedt om at flyve til Miami. Af en kollega blev jeg frarådet at tage det lille gratis tog der kører til Miami down town da der var mange narkomaner og af hotellet blev jeg frarådet at færdes i området omkring hotellet alene når det blev mørkt. Så jeg tog det lille tog til byen og kom tilbage i løbet af aftenen.
Tak Nan – det var lige hvad jeg havde brug for ! Min store søn rejser til San Diego i 3 måneder for at læse EUX og jeg siger konstant til ham pas nu dit og dat og husk og husk ! Og han ryster på hovedet og siger MOR jeg kan altså godt ! Og selvfølgelig kan han det – han har været i hæren i Jyske Dragonregiment lige efter HTX studentereksamen !! Så come on Charlotte !!! Han har nemlig tillid til andre mennesker !! TAK Nan 😉
Kære Charlotte. Det er enhver mors lod, at fortælle sine børn, at de skal passe godt på sig selv. Det ved de godt og selv om de ryster på hovedet og siger ja ja, så er jeg sikker på, at de opfatter det som en dybfølt omsorg og kærlighedserklæring. Jeg tror ikke, at de mistænker os for, ikke at stole på eller have tillid til dem. De ved de godt, at vi har. Jeg ønsker din søn en helt igennem spændende rejse til San Diego. Det bliver jo helt fantastisk. Og det ved du godt <3
Kære Nan
– Så jeg tog det lille tog til byen og kom tilbage i løbet af aftenen. TAK fordi du er dig og TAK for skøn læsning Kh René
Kære Renè
– Tak for søde ord <3 Jeg planter dem hver især og glæder mig over, at kunne bidrage med små smil i strømmen så meget andet.
Mange kærlige tanker
Nan