Dette her er min mor. Fotoet er 20 år gammelt og hun er lige så gammel som jeg er nu. Den fødselsdag hun holder, er de fødselsdage jeg er inviteret til i disser år. Den udstråling hun har, er langt fra den de kvinder jeg kender på min alder, udstråler i dag. Den, på det tidspunkt, alderssvarende kvinde hun giver indtryk af at være, udfordrer det udtryk kvinder har i dag. Den sødmefyldte skolepige stil. Hårspænderne der holder håret væk fra ansigtet, den minimalistiske, næsten nøgne og naturlige make-up, det modne mad-moderlige og på det tidspunkt, bedste-mamma-buttede. Fotoet er også taget af nogen, sikkert til privat brug – til familie albummet måske? Hvor skulle man ellers gøre af det? Jeg husker det som om, at alle mødre i alle album så sådan ud.
Vi banker gerne hårdt på livets dør i tilfælde af, at det skulle være døv.
Dette her er mig på dagen, 20 år efter. Jeg har naturligvis klædt mig på efter fødselsdagsomstændighederne. Det er ikke det. Det er udstrålingen som er forandret. Noget med individualisme, og subjektivisme som har sneget sig ind som 45+ kvindernes mellemnavn. Vi holder fast i hvem vi er og så betyder det ikke så meget, om du synes om det du ser (bare du ikke ser den sødmefyldte skolepige stil eller en moden mad-moder) Fotoet tager vi selv og det skal publiceres – mange-dobbelt-sideres. Vores modenhed afspejler vi i en stor selvfølgelig og selvvalgt, selvglæde. Og ja, vi bliver ældre, men vi synes, at det er smukt og sexet og storpige stang-selvsikker agtigt. Vi bruger kohl, kinderouge og læbeblyant og har stor bevidsthed om, at vi måske nok er her i morgen, men at vores drømme måske ikke er. Bevidsthed + wish to be = we are. Vi har levet længe nok til ikke at lade stå til, men stå op og ikke falde ind eller falde hen, men bare falde til og igennem.
Om 20 år vil kvindeudtrykket igen have ændret sig. Umiddelbart uforudsigeligt, i hvilken retning? Jeg vil lade lykkehjulet spinde og lægge mig på “ekstra tur” og insistere på, at
dereringenreglerforhvadmankanmåellerbørholdesigfranårmaner+45.
Meld dig ind – meld det ud, men afmeld aldrig. Vores generation skal man ikke gå forbi uberørt..
//Nan
Kæreste Nan
Jeg melder mig stlvfølgelig ind. Vi er den selvbevidste generation som godt tør afvige..sålænge vi har hjertet med. Vi har brudt med facitlisten og jeg er så enig med dig. Tak for dine ord,som hjælper os andre med, at huske og holde fast i os selv….og hinanden
Knus Charlotte
Kære Charlotte.
Medlemskab af foreningen Letloverule.dk er af stor betydning for mig. Der findes ikke større glæde, end at se og lytte til smil og latter.
Hver især kan vi ændre lidt – at være til forpligter – jeg glæder mig over, at forpligte mig til at gøre mig umage <3 //Nan
I er meget fine og smukke begge to, som I repræsenterer hver jeres tid.
Personligt er jeg også glad for, at der ikke længere er regler for, hvad vi kvinder kan og ikke kan, bare fordi vi er gået hen og er blevet midaldrende.
Vi behøver ikke at klippe håret og gå i et med tapetet.
Lad os blive ved med at støtte og inspirere hinanden i at være dem, vi har lyst til at være – med smart tøj, make-up, langt hår, tatoveringer og ekstra huller i ørerne, eller uden, eller hvad pokker, vi nu har lyst til.
Du ser skøn ud, Nan!
KH Jeanette
Smukke Jeanette
Tak for ord og opmuntring til at være hvem vi er. Det skal vi tillade hinanden. Før i tiden var kvinder, kvinder værst sagde man. Jeg fornemmer et vidunderligt søsterskab med plads til beundring og begejstring. Det er sådan en fornøjelse at være til <3 Tak for følgeskab. Du er en evig inspiration. //Nan
Smukke og kloge ord fra en smuk og klog familie – også som mand tilslutter jeg mig – hvis jeg må
Kære Ole
Jeg er så glad for at du har lyst til at følge letloverule.dk <3 Mand som kvinde må vi gøre os umage og hver især tale Verden op igen //Nan