”The radio has not left the building – just frequency”
”Velkommen til programmet – PEEP! I dag konverterer vi journalister imellem, dags intellektuelle temaer. FYI – det er mig der er vært, mig der skal besørge programmet. Derfor tilspørger jeg dig min habibi: Var du til Gay Pride Parade?”
” Jeg, en FOMO – absolut vodka! og så har jeg ingen behøringsangst når det kommer til bogstavkoder i paletter eller som bare generelt står op for deres maintenance – Savage! De må træde op i præcis de testikler de synes er for sindsyge – YOLO. Det der betyder noget for mig er, at vi har pigestilling over hele linjen, uanset om man er trans sensuel eller til damer som mig selv – Ha Ha. Jeg har en halvde ældbor som vist var til mænd en fodgængerovergang. Det er en detalje og ikke noget jeg har anholdt mig på. For ham har der nok været både forlemper og ulemper – selv er jeg mest til forlygter Ha Ha. Nej, jeg er fortaler for en åben tid. Det er rart at se, at årstiderne skifter.”
“LOL! Nice min ven. Det var en fin fortegning.”
“Wallah – ILM”
Et Leonard Cohen moment indfinder sig og jeg ved, at jeg er blevet ældre, men det er selvfølgeligt helt i orden og ganske naturligt…
Sproget er noget, vi har tilfælles med hinanden, og der er ingen, der kan bestemme hvordan det skal lyde, alene.
I mine forældres hjem hang en vittighedstegning hvor en ældre dame skal med dankort, hos en grønthandler med anden etnisk oprindelse end dansk. Hun står klar med kortet og grønthandleren spørger: “påbelob?”. Den ældre dame ser på ham og i taleboblen over hendes hovede er et spørgsmålstegn. Grønthandleren slår ud med armene og spørger igen: “påbelob?” Den ældre dame forstår tydeligvis stadig ikke hvad han spørger om, men vil gerne være høflig og svarer: “Bibelip?”.
//Nan
