Tove Ditlevsen
Jeg er for ung
til at modtage indkaldelser til alle mulige screeninger fra HS og til at gå i hjemmesko med rågummisål. Til at foretrække underbukser frem for trusser eller minde mig selv om, at der også er en dag i morgen, når jeg er i godt selskab. Når en mor, siger til sin søn, at han skal lade damen (mig) komme forbi eller bliver i tvivl, om det er mig de skal rejse sig for i toget? Til at kende ord som “rundnom” eller “portemonnæ”, til at have været til Mabel koncert eller blive væk, bare en halv time, uden af folk begynder at bekymre sig. Til at kunne huske legetøjet “klik-klakker” (to snore med to plastikbolde man slog sammen….), at kende til reje-sjusser, Rexona eller til at have lært skråskrift hos Fru Olsen. Til at have en fast plads ved spisebordet eller til at have haft gymnastik i røde sokletter med plast-sål (drengene havde blå naturligvis). Til at kende bogen “Mik & Susse”, movieboks eller søndag morgen med hvide rundstykker, plantemargarine og Havarti ost eller bare at erkende, at jeg har brug for briller eller få at vide, at jeg skal have lavet et tandimplantat,…..
Tænker jeg af og til
Jeg er for gammel
til at have fletninger, til at lære at stå på skateboard eller at klatre. Til at blive spurgt om ID når jeg skal på bar, få telefonnumre af drengene på Joe & The Juice eller komme i tanke, om jeg huskede at skrue ned for varmen, inden jeg forlod mit hjem. At genkende bare to af de kendte mennesker, jeg læser om i Billed Bladet hos frisøren eller til at prioritere pedicure frem for mad, for de sidste 400,- d. 25. i måneden. Til at gå i lavtaljede jeans og t-shirt uden BH og til at sove længe eller gå ud flere dage i træk, uden konsekvenser. Til at passe Bundgaard vinterstøvler med velcrolukning eller udbryde “Oh my God!” eller “det løgn!”. Til at tisse i en rist til Distortion, være fast gæst til Roskilde Festival eller farve håret blåt. At give 75,- for popcorn og cola i biffen, tage endnu en uddannelse, sætte ringe i alle hullerne i ørene eller at have fulgt med i samtlige afsnit af SKAM, Til at tage en helt naturlig selfie foran spejlet – komme hjem og få at vide, at jeg har vendt telefonen forkert….
Skal ingen aldrig sige….
uden at jeg trækker på skuldrene og siger:
“Ahhh – Pyt”
//Nan
