1. INT. WASHINGTON SQUARE PARK – NEW YORK – EARLY AFTERNOON

Midt i Manhattens mylder af mennesker står EN UNG POET. I parken spiller de ældre skak og de unge spiller ståltromme og synger. Poeten ser sig opsøgende og passioneret omkring. Han er iført mørkeblå kimono, kinakrave og stor citrongul sivhat med blåt bånd. Han har sennepsgule sokker og sorte sko med snører. Om halsen hænger et håndskrevet skilt: Personalized poems. I hånden har han et clipboard med A4 og fyldepen. Han bærer briller som han ser igennem og op over.

En MODER og HENDES VOKSNE DATTER slentrer på stien, snakker og smiler. DEN VOKSNE DATTER holder MODEREN under armen. Omsorgsfuld og opmærksom. DEN UNGE POETWRITE nærmer sig. Dialogen er imøde- og vedkommende.

Den UNGE POET:

Do you want me to write you a poem?

MODEREN ser, som kun en mor kan se, betaget og beundrende på sin datter – nikker til DEN UNGE POET.

MODEREN:

Yes please. Write about parenthood and the relationship between a child and a parent

 

Poesi er når følelser forbinder tanke og tanke finder ord”

 

//Nan