Jeg husker ikke meget fra før vi flyttede tili Brønshøj.  Her gik jeg i den lokale kommuneskole sammen med min lillebror, her legede uforstyrret og uden opsyn, uden hverken mobiltelefon eller bekymringer. Min mor var hjemmegående, min far var forsikringsmand. Vi levede hverdagslivet med legekammerater på vejen og familiesammenkomster i weekenden, rejste sjældent og aldrig længere end til Jylland.

Da jeg blev teenager flyttede vi til Gentofte. Jeg kom på privatskole og min mor (Pia Kjærsgaard) kom i politik.  I 1 G flyttede jeg hjemmefra og efter 3. G rejste jeg et år til St. Thomas V.I. som au pair. Året efter, mødte jeg Nikolaj og foldede vingerne ud som stewardesse i SAS. Jeg blev aktiv i vores fagforening,  udgav et fagforeningsblad med en kollega og blev optaget på retorik på Universitetet, fløj, studerede og arbejdede frivilligt i AIDS Fondet.  Nikolaj og jeg blev gift og vi blev forældre til Carla.  Jeg fik en bachelor i retorik, fløj og arbejdede frivilligt på Institut for Menneskerettigheder.

Senere studerede jeg  ”Subtitles of the Media”, lærte at tekste film og Carla fik en lillesøster, Olga. Vingerne bar og jeg fløj, men den evige længsel efter studie, fik mig på N. Zahles Seminarium. Fire år senere  blev jeg skolelærer i dansk og historie, fløj og arbejdede frivilligt for Røde Kors. Gennem dem, blev vi venskabsfamilie til en herboende etiopisk familie som vi syv år senere, stadig ser.

Gennem årene fik jeg, sammen med en kollega, skrevet to bøger om livet som stewardesse, en om min egen tid og de store forandringer i luftfart og senere en, hvor 26 stewardesser fortæller om deres tid fra 1945 til 1960  og de store forandringer i luftfart dengang. Senere skrev jeg en bog med en veninde, om at bibeholde den gode dialog i forbindelse med en skilsmisse.

I 2012 fik jeg orlov fra SAS og arbejdede, dels for Social Foodies, dernæst for Aarstiderne og selv om årene var nyttige, følte jeg mig som H. C . Andersens nattergal, fanget og stækket.  Flyvningen trak i mine vinger og i dag flyver jeg på 29 år, indlæser og lægger stemme til  lydbøger.

I 2017 postede jeg mit første blog indlæg på Letloverule.dk –  en blog som vil forsøge at vende vores tanker. Det er ikke en blog som handler om noget vi ikke allerede har tænkt, mere om noget, jeg endnu ikke selv har fået formuleret. Gennem daglige refleksioner samler jeg hverdagens betragtninger og sender et ugentligt virtuelt kram – de handler alle om os og er skrevet med en dyb taknemmelighed over at være – for mig har det været ukompliceret, men det forpligter og jeg vil ikke glæde mig over livet alene.

Jeg har rejst i store dele af Verden, fået indsigt, lyttet, læst og lært, men mit liv i Danmark, med en mor som har siddet i Folketinget i mere end 30 år, byder på nuancerede livsscenarier, en flersidet forståelse, men også en berettiget bevæg- og baggrund for letloverule.dk. Jeg ønsker at samles om andet end det der irriterer og frustrerer i triste tilkendegivelser På bloggen vil man finde det positive modspil, som hverken sociale eller klassiske medier giver megen spalteplads.

Letloverule.dk er uden reklamer, men følger et ønske om, at tale Verden op igen, smile ad og tro på. .Jeg vil gøre mit bedste for at gennemtænke et ordentligt sprog og anspore og opmuntre en værdig kommunikation i både skrift og tale. Letloverule.dk  udspringer af øjenkontakt og mødet med andre mennesker.

Kærlighed bliver aldrig mindre af at blive delt.

//Nan

let love rule t-shirt

Skal du have fingre i en ‘let love rule’ t-shirt ?

Letloverule.dk er en blog uden reklamer – den er ikke tilknyttet et blogforum, men lever af at blive læst. Ved en Alvin Ailey Premiere i Tivoli, fik jeg lavet en T-Shirt til lejligheden i håbet om, at der ville være en fotograf, som ville forevige øjeblikket og jeg, mit budskab. Det var der.

Herefter fulgte en, for mig, uventet efterspørgsel på T-Shirten som nu er sat i produktion. Jeg kan ikke alene og takker af hjertet og det der er i det for, at I har lyst til at være med.