Ved 2016`s begyndelse sad jeg og lyttede på Trappen i Politikens Boghal. Jeg tror, at det var to lørdage i træk, men jeg ved med sikkerhed, at det var forfatteren Kim Leine der læste sin roman “De søvnløse” fra ende til anden. Kim Leine fortalte forud for oplæsningen, at han havde stillet nogle dogmer op for bogens tilblivelse. Blandt andet måtte der ikke være hverken vold eller sex med i bogen. Kim Leine udfordrede.

Ved 2016`s afslutning opfordrede Dronning Margrethe fra den sorte skærm:

“Lad os gøre et nytårsforsæt! Lad os prøve at se de mennesker, der omgiver os”

I dag blev de to vidt forskellige oplevelser, pludselig kædet sammen til èn på grund af et stykke tyggegummi fra USA. Da jeg sad og glattede papiret efter at have spist et stykke så jeg, at der med småt stod: “Truth og Dare”. Spillet var i gang  og jeg valgte “Dare”. Opgaven lød: “Look people you meet in the eye”. Jeg var blevet beordret.
I dag har jeg derfor søgt øjenkontakt med hver og en. Øjenkontakt er øjensynlig let med dem man kender, men udfordrende, utilsløret og utrygt med nogen man ikke kender. Afhængig af den sociale kontekst og det sociale hiraki vi befinder os i, holder vi øjenkontakt i kortere eller længere tid. Fanger man øjnene bliver det stærkt , men simpelt og resten af kropssproget ubetydeligt.

Som dagen skred frem blev jeg modigere og jeg søgte ikke længere kun øjenkontakt, men forsøgte at fastholde blikkene i lange sekunder. Jeg har insisteret, været fokuseret og interesseret. Nogle blikke har været både malplaceret og konstrueret, men jeg er også blevet beæret og feteret. En øjeblikkelig øjenåbner — ganske enkelt.

At have øjenkontakt kan have stor betydning. Har du endnu ikke set Amnestys fire minutter lange film, så se den nu og blive overbevist.

https://www.amnesty.org/en/latest/news/2016/05/look-refugees-in-the-eye/

Øjenkontakt er en uundværlig dialog uden ord – Dare <3

//Nan