Jeg har set en ældre dame i lingeri og med en nøgen baby. Det var fredfyldt og smukt. Det var ægte og inderligt. Det var fyldt med følelser.

At gå på museum er et af de få tilbageværende steder, man kan få lov at bruge alle sine sanser i såpas stilhed. Jeg er ikke sikker på om det står skrevet nogen steder, men endnu går ingen rundt og taler i telefon, taler højt eller mangler tilstedeværelse. Jeg har haft fornøjelsen at være på Arken i Ishøj http://www.arken.dk som frem til den 6. august vise udstillingen: Gys! Er den levende.

“Kroppene er nærmest mere virkelige end virkeligheden selv – de er hyperrealistiske. I mødet med værkerne kommer vi uhørt tæt på andre ’mennesker’, og det er både pirrende og grænseoverskridende”. 

Det var en helt igennem terapeutisk oplevelse, at gå rundt blandt nøgne kvinder og mænd, mærkelige skabninger og særlige science fiction skulpturer.   De var så virkelige og vi var så tætte, men jeg måtte ikke røre; kun iagttage. Nærmest hemmelighedsfuldt, listede jeg omkring blandt lige ved levende eller livløse lig, forløste og fredfyldte folk eller blot ned gennem en smøge af løsrevne hverdagssituationer.

En surrealistisk stilhed,  trance- og stilstand. En savnet uselviskhed hvor al opmærksomhed var stilet mod oprigtig videbegærlighed .  Et sjældent øjeblik hvor nærhed, ro og velopdragenhed får lov til at bundfæste sig. Et vedvarende øjeblik hvor man forsøger, ikke at gå i vejen for hinanden og hvor man taler sagte for ikke at forstyrre. Og det evige øjeblik hvor jeg håber, at man vil vedblive at byde og bibeholde den respekt.