I dag er det ca. 168 timer siden, at vi stillede urene en time frem. Vi fik sommertid, et ord som smager af sol, sammenkomster og samvær i de lange lyse aftner og nå ja, Jeg ved det. Der er et både en dreng og en pige, et ja og et nej. Tiden har nuancer, en for- og en bagside, et for og imod. Tiden er ikke som det var engang hvor man blot havde morgen, middag og aften. Tiden er langt mere forfinet og forstiller, måske til tider forregnet. Jeg håber, at vi tidspunktet til trods, kan mødes der hvor vi er enige om, at den samlede mængde dagslys uanset, er den samme.
Den sidste søndag i marts stod solen op klokken 6:24 istedet for som i sidste uge, klokken 5:24. I aften går den ned klokken 19:54 istedet for som i sidste uge klokken 18:54. Nogen vil mene, at mennesket begår overgreb, at vi burde underlægge os naturens orden og/eller, at det skaber for meget furore at sætte urene en time frem. For en stewardesse, som flere gange om ugen sætter uret ni timer tilbage eller syv timer frem, er det ikke det at stille uret den ene eller den anden vej der er udslagsgivende. Det der har betydning er overgangen fra kunstigt, eller elektrisk lys til naturligt lys og hvordan vi får mest mulig glæde af de lyse timer. Igen håber jeg, at vi kan mødes der, at ingen timer bliver taget fra nogen da antallet af døgnets timer forbliver de samme.
Danmark ligger så langt mod nord at dagens længde varierer mellem 17 timer og 27 minutter ved sommersolhverv og 6 timer og 56 minutter ved vintersolhverv. Mange står om vinteren op i mørke og kommer hjem i mørke. Livet leves indendørs og mange tæller længselsfuldt minutterne, dagene bliver længere efter jævndøgn. Den ekstra lyse time vi får i slutningen af marts er for mig og andre, så meget mere kær- og velkommen da tiden (den målbare og menneskebestemte tid) bliver brugt udendørs og i naturen og ofte, med menneskelig kontakt. Det vi har savnet og efterspurgt i så mange af årets øvrige måneder.
Naturligvis kan dagene op til og umiddelbart efter forekomme forvirrende og lettere intimiderende, men det ordner sig når vi konstatere og konkludere, at lyset i denne uge er vendt tilbage. Det er en fortryllende foræring som vi desværre, måske skal nyde en sidste gang denne sommer. Et flertal ønsker nemlig normal tid og vil afskaffe den kunstige tid. Ingen af de to ord klinger lige så lunt som sommertid, som for mig er tiden der skal komme og ikke tiden der skal gå. Kunne man istedet forestille sig at blive i denne tid året rundt og undlade at stille urene tilbage til vintertid ?
Man kan ikke indbetale tid og få dem tilbage med renter. Sådan er det også med lyset. Vi må gribe det når det er der, fra næste år kan det blive en time tidligere om morgenen.
//Nan
Postscriptum: Det er første gang i letloverule`s levetid, at jeg har fremført et egenholdigt synspunkt. Jeg gør det velvidende, at jeg kan tage fejl og at argumenterne “imod” og “fri os for” med mere. er flere. I bloggens ånd er den skrevet i venlighed, i troen på og håbet om.
