Kære Ven

I denne uge har du været på trapperne og stået på dørtærsklen næsten dagligt. Du er altid velkommen og skal ikke holde dig på måtten. Jeg har jo insisteret på at møde dig, i al din ulykke og uforløste løsrevenhed. Min dør er åben og mit vindue, står på klem. Her, er der jo i bund og grund, fast grund under fødderne og jeg lægger altid gerne både hus og hjerterum til.

“Modet til ikke at lade sig besejre af angst, ikke at såre andre af frustration, ikke at blive for rasende på verden over de skader, den ubetænksomt påfører én, ikke at blive skør og at kunne fortsætte på en mere eller mindre fyldestgørende måde gennem vanskelighederne i ægteskabet – dét er sandt mod, dét er heltemod i en klasse for sig.”

 Alain de Botton

Især og særligt, når man som du, har fået trukket gulvtæppet væk under fødderne, er rundt på gulvet og så uforudset, sat til vægs. Alt for længe fortæller du, har I været trængt op i en krog og der er kommet ridser i lakken. I gav hinanden det glatte lag og nu, er I gået op i fugerne. Du fortæller, at stikket er trukket.

Før, delte I bordets glæder og bed skeer med hinanden. Der har ikke været nogen smalle steder. Men så en dag blev stolen sat for døren. Du satte dig mellem to og faldt ned. Det blev sat på tapetet og håndklædet, blev smidt i ringen. Du hang  i gardinerne, røg op i loftet, men genfandt aldrig igen, den rette hylde. Skelletterne faldt ud af skabet da kortene blev lagt på bordet og sammen besluttede I at gøre rent bord og ikke feje noget ind under gulvtæppet Der blev løftet og slået i dynen…

Alligevel blev du taget på sengen.

Sammen skal vi nu klinke skårene. I vil vende et blad siger du ja, hele billedet. Du vil ikke længere være på gyngende afgrund, men på sikker og lægge fundamentet til fremtiden.Du har sonderet terrænet og det falder på et tørt sted. Hver især skal I have fod under eget bord hvor ingen længere behøver at smække med dørene eller tabe det hele på gulvet. I har fået en aftale i hus. Et hus uden kulkælder, men med mulighed for at være i  kridthuset.

Min ven, du står på tærsklen til i morgen. Drej nøglen om og put den l lommen, men husk, at holde et vindue åben.

“But don’t look back in anger
I heard you say”

Oasis