Vi ved det godt  …at det er vigtigt at reflektere, at tænke efter og betragte tingene lidt på afstand. Hvorfor gjorde vi det?  Hvad satte det i gang? Overså vi noget undervejs? Hvad har vi lært og er der noget, vi kan gøre anderledes? Det vigtigste i processen må være at forsøge at besvare de spørgsmål der dukker op og lære af dem undervejs …. udvikle sig, lære og forstå. Meget af al den information vi dagligt indtager som tør- husmands- eller fuldkost bliver tygget og fordøjet uden yderligere overvejelser. Det er først, når blandingen af ingredienser og sammenfald eller det, at man bliver introduceret til noget endnu ikke hørt eller prøvet, at man giver sig tid, til at spekulere og deliberere.

Det er  1 1/2 år siden, at jeg fandt de bønner jeg havde lyst til at brygge let love rule på og jævnligt tænker jeg  over, om den fortsat smager, om temperaturen er for høj eller for lav, om blandingsforholdet er bekvent og doseringen dækkende.

Let love rule begyndte som et alternativ til den ikke reflekterede sprogbrug, de mange manifesterede meninger skrevet med tegn fra tastaturet jeg ikke kender eller anvender og ender med markør !!!  småskør og i dårligt humør. Play,- optag – rewind – play – optag – pause ….. desværre  uden at kunne finde hverken fast forward eller erase knappen. Jeg hev båndet ud og satte mit eget på. Et af dem med troen på og håbet om, et  af dem med poetiske øjeblikke man kan lægge nakken tilbage til og smile ad. Et som rammer det sted, hvor man sænker skuldrene og får øje på fællesskabet og frigiver endorfiner..

Siden jeg var ganske ung ,har jeg arbejdet for frivillige organisationer. Det har betyder meget for mig, men også for dem, som har taget imod. Det har været en sund social forpligtelse, hvor man tilbringer mindre tid med ærgrelse over egen elendighed og mere energi på samhørighed . Mens jeg læste retorik, som jo er “kunsten at overtale”, brugte vi tid på at fange og forstå “vir bono”. Teksterne skulle udspringe af et godt hjerte, for ikke misbruge retorikken til at få andre, til at mene det samme som en selv., på et uærligt grundlag  Og så er der naturligvis min barndom og min ungdom. Jeg er jo vokset op med en mor (Pia Kjærsgaard) som er:

blevet karikeret – parodieret

Og tegnet til uigenkendelighed

som er blevet hånet – spottet

Spyttet på

Latterliggjort – afgjort nedgjort

fremmedgjort

Afluret – udspioneret

Røntgenfotograferet

Jeg tror, at de har haft til hensigt

At latterliggøre – såre – krænke

Af det, har jeg lært at møde andre mennesker med respekt

På og med den trilogi baggrund vil jeg blive ved med at skrive, ud fra ønsket om at deltage og med tiden og lidt held, gøre en forskel. Drivkraften er den overvældende dialog let love rule har sat i gang. De små øjenåbnere eller genkendelser som kan nedbryde etablerede strukturer og få flere til at rekonstruere , evaluere ….reflektere…… Åh ja, det var det der satte det hele i gang. Livet har nuancer og det er svært at tænke, hvis man ved, at man altid har ret. Det er her let love rule har sit afsæt. De første trin op ad trappen, er baseret på tro, uden at se hverken længere eller højere.Let love rule er mit bidrag, til den opadgående spiral, der gør sit bedste for, at tale Verden op. Vi bliver alle påvirket af nogen eller noget og det behøver ikke at smage hverken bittert eller brændt – tværtimod. Duften af kommende generationer  er uimodståelig. Vi har ikke blot arvet den dyrkede jord fra vores forfædre, vi låner den af vores børn. Til dem vil jeg skænke den kaffe af forandring, jeg selv ønsker at se.

Jeg må hellere sætte vand over  …..  Det føles godt at have noget at byde på.

//Nan