“Det handler om kærlighed mellem mennesker. Om at bevæge sig tætter på og at finde fornemmelsen af, at vi er flere som vil hinanden, som tør se hinanden i øjnene og finde det salige strejf af at være tilfreds – det findes og når det er, må vi ikke holde på det for os selv, men byde på det”. Sådan skrev jeg i mit allerførste indlæg på letloverule.dk, min blog som snart har eksisteret i knap tre år. Ugentligt har jeg delt mine tanker om livet som det har udspillet sig omkring mig og inviteret på efter- og omtanke. Flere tusinde har læst med og flere, flettet deres refleksioner med mine. Til og fra er på alle tænkelige måder fordringsløst, groet frodigere.
Ofte har jeg overvejret min position, min plads i dette felt. Havde jeg egenskaberne, ekspertisen eller erfaringen til at efterlade min tankeverden formelt, men i lige så høj grad; Kunne jeg undlade, lade stå til, lade andre om, lade være. Uge efter uge har jeg filosoferet og spekuleret og svarene er givet ud fra de selvsamme 28 bogstaver, i nye sammensatte sætningsrækker. Et fast og fint regelmæssigt regnskab, jeg ugentligt har gjort op indtil en jeg aldrig har mødt eller kender til spørger let love rule: “Hvad er det du sælger?”
“Det er ikke en blog som handler om noget vi ikke allerede har tænkt, mere om noget, jeg endnu ikke selv har fået formuleret”, har jeg på et tidspunkt skrevet. Sådan har jeg det fortsat, specielt og i særlig grad efter spørgsmålet. Hvad er det jeg “sælger”? “”Ord” svarede jeg velvidende, at alt jeg har forfattet har været frivilligt og uden anden fortjeneste end hjertevarm hengivenhed. Let love rule begyndte som et alternativ til den ikke reflekterede sprogbrug, de mange manifesterede meninger skrevet med tegn fra tastaturet jeg ikke kender eller anvender og ender med markør !!! småskør og i dårligt humør.
Svaret fra den fremmede røst lød: “At ville have folk til at tænke er et agtværdigt ærinde”. Dialogen med den ukendte var indbringende – måske i fremtiden anderledes udbytterig – måske, erklæret og decideret, endelig.
ntet og alt er til salg, men Let love rule sælger hverken tøj, tasker eller tandpasta – drivkraften er dialogen, den etablerede, konstruerede, evaluerede, reflekterede…. vederlagsfri konversation, For at kunne blive i den og det, går mine tanker på en længere juleferie. Jeg vil lulle mig ind og rulle mig ud. Jeg vil gå i utakt og finde rytmen, gå lidt i skyggen og puste mildt til gløderne. Den lyssky januar slukker jeg for virtuel virkelighed og fylder hverdagene med viden, velvære og venner. Sætte mig i stillekupeen og se ud gennem vinduesrammen som står på klem og lytter til fragmenter af ordvekslinger, hver gang døren går op og Verdenstoget buldrer videre.
//Nan
Jeg ønsker alle en glædelig nærværende jul, men vigtigst, at vi tager godt imod hinanden og det nye år 2020