Ikke meget er, som det var for ti eller tyve år siden. Verden har forandret sig eller er det os som har forandret Verden? Solen står op og solen går ned,  døgnet har fortsat 24 timer, men mennesket har sneget en ny samfundsorden ind. Der er så meget mere vi skal nå, et så meget større ansvar vi skal tage og vi spørger os selv, hvor bliver tiden dog af? I min Verden flyver tiden i bogstaveligste forstand afsted, når man er stewardesse. I min Verden ser ikke meget ud som det gjorde, men af meget lykkelige årsager, har jeg tiden til fælles med rigtig mange af mine kollegaer. Min Verden begyndte i SAS for 28 år siden, vingerne bærer og jeg flyver forsat og i flok med kollegaer, som har været i SAS længe ,,,, 30, 40 eller snart 50 år. De ved om nogen, at ikke meget er, som det var.

Da jeg begyndte i SAS, var programmerne håndskrevne, vi checkede ind og ud hos en dame der satte et lille flueben og vi fik vores diæter i kontanter hos en anden dame. På stort set samtlige ruter, fik passagerne papir aviser, en drink og en snack, varm mad på alle klasser og en cognac til kaffen. Man kom til og fra lufthavnen med en bus fra Hovedbanegården og der var ikke security check. Vi havde knive ombord til at skære citroner i skiver med, til teen. Sådan er det ikke længere, min arbejdsplads er fulgt med tiden. Vi har fået I-pads til at chekke ind og ud, aviser og magasiner skal downloades og da security checkede ind, checkede kniven til citronerne ud. Mine gode kollegaer er også fulgt med tiden og følger med. De er både fleksible og forandringsvillige og når tiden tilsiger,  at vi skal effektivisere og eksekvere, replicerer de med et: “Det bliver spændende”.

Nellie mødte jeg i himlen. Hun var purser på en af mine første flyvninger. Vores møde førte til et varmt venskab og bøger skrevet i fællesskab, men i første omgang, førte det til fagforeningsmagasinet, CAUTION. Her bragte vi forskellige indlæg fra bestyrelsesmedlemmer eller bidrog med Nan & Nellies brevkasse og så bragte vi nyt på bagsiden med lykønskninger til fødselarer, jubilarer og kollegaer som var blevet forældre. I CAUTION fra 6. juli 1993, skrev Nellie nedenstående, som jeg med Nellies tilladelse og små modifikationer, bringer her.

“CAUTION bringer i dette nummer et afsnit af den kendte fremtidsforsker Georgina Orwellias netop udkomne bog, “Fagre nye luftfart”. n ung stewardesse i år 2020 fortæller her, om en ganske almindelig hverdag:”  Kære dagbog. Det har været en dejlig dag i dag. Jeg stod op kl. 04:00, tog bussen kl. 05:00 og var i lufthavnen kl 06:00. Da jeg checkede ind, fik jeg udleveret min støvsuger og jeg tog straks ud til flyet og begyndte at gøre rent. Piloterne var der allerede, de var ved at laste bagage, rengøringspersonalet var ved at af-ise flyet, mens mekanikerne kom med cateringen. De havde selv lavet omeletterne på deres nattevagt. Det er vidunderligt at arbejde med så effektive mennesker. Jeg udfyldte de nødvendige papirer, mens den anden kabineenhedsarbejder lod passagerne ombord. Vi var to i kabinen på denne tur, en til hvert galley og med mine tre års ancennitet er jeg senior enhedsarbejder. Det er dejligt med så stort et ansvar, når man kun er 21 år. Turen til London gik som en drøm, der var kun 150 passagerer. Der var endda tid til at give individuel og personlig service – en time og 30 min er jo lang flyvetid. Vi gjorde flyet rent, piloterne lossede og lastede bagagen. Jeg var så glad for min støvsuger, den nye model med elektronisk supersug. Jeg spiste min madpakke på de elleve minutter og 38 sekunder vi har til frokost. Det er mere end rigeligt til mig. På vejen hjem havde vi fuldt hus, men det gik fint og da vi landede i Kastrup, gik jeg over på sceduleringen for at arbejde på kontoret der. I sidste måned afskaffede man administrationen da det gav en kæmpe besparelse. Det er fortsat vigtigt, at vi får nogle gode programmer som jo er grundlaget for den arbejdsglæde og motivation vi føler. Piloterne gik i hangarerne for at reparere flyene da mekanikerne skal afløses, for at checke passagerer ind når der er spidsbelastning. Klokken fem gik jeg hjem, glad og fri. Det har været en dejlig dag og jeg glæder mig allerede til i morgen hvor jeg skal flyve med to rengøringsarbejdere i cockpit. Det er deres første tur og dagen efter skal jeg på mekanikerkursus. Det glæder jeg mig også til, for jeg elsker at lære nyt. Godnat kære dagbog. 

Det er svært at spå – især om fremtiden.

//Nan