I et gult hus på Sommervej boede indtil for et år siden, min gode veninde Nellie. Ingen er som hende. Ingen vil nogensinde kunne forklare, hvor fint et menneske hun er. Alle som har mødt hende, ved hvad jeg mener. Jeg mødte Nellie, mens hun også fløj som stewardesse. Hun var min kollega, men besluttede for snart 20 år siden, at folde vingerne – 20 år. Lige så mange år som er mellem os. Vores første møde var ombord på et fly. Vi blev enige om at holde kontakt. Dengang havde vi brev-fac og i det, lå en dag en hilsen fra Nellie. Jeg lagde et brev i hendes og med det, var vi forbundet.
Jeg kom meget i det gule hus på Sommervej. Det var et meget smukt hus som hun oprindeligt havde købt med en veninde. På første salen boede Lis, men da hun mødte sin mand og flyttede, købte Nellie Lis` lejlighed og lejede den ud til kvinder. Mange kønne kvinder blev Nellies ovenboere og hvis de kiggede ned fra deres altan, ville de se Nellie og hendes mand Ted. Ted ville sidde på den lille altan til højre for huset og ryge pibe. På bordet foran ham, ville der ligge adskillige avis sektioner. Mange af dem ville mangle noget, som så igen ville ligge ved siden af, revet ud og gemt til senere brug. 
Nellie ville komme ud fra det gule hus og lægge en dug på. Det ville måske være en af dem hun havde købt på en af deres mange rejser til Spanien. Måske Córdoba? Eller Madrid? Hun ville gå ind i huset igen og komme ud og sætte to glas og en flaske hvidvin på bordet. Nellie er altid meget smukt klassisk klædt og har en harmonisk måde at bevæge sig på. Ud gennem altandøren ville man måske kunne høre et stykke klassisk musik, men der kunne også være stille, så de to sammen kunne lytte til fuglene. Fuglene som blev fodret fra det hus Ted selv havde bygget af genbrugs træ som fx bunden af en vin kasse eller træstængerne som fyrværkeri har siddet fast på.
Hvis de kønne kvinder fra 1. salen så ind gennem den åbne dør eller kom på besøg, ville de passere velduftende bogreoler, generationer af blomster og en særegen ædel æstetik, sjældent set. Køkkenet var modsat alle andre på Sommervej, aldrig blevet skiftet. Nellie mente, at maden ville smage af det samme – uanset. Og hun er god til at lave mad. Særlig små retter fra kogebøger hun har slået op i igen og igen. Når jeg kommer på besøg vil hun fortælle passioneret omkring Spanien og den spanske sjæl. Hun vil fortælle historien fra Kalif til Konge og om de paradisiske Paradores.
Det gule hus blev solgt, men Nellie og Ted og alt det der omgiver dem af kundskab og kærlighed er flyttet op til lyset, højere oppe i landet. Da jeg kom i dag, stod den store te kop med blomsterne klar, naturligvis. Bordet var dækket med dug,servietter og gammeldags glas, naturligvis. Men også med de små skåle med marmelade af havtorn, dadler, valnødder og aubergine-hummus stod klar, naturligvis For Nellie er velforberedt, virkelig og vis. Ingen er som hende. Ingen vil nogensinde helt kunne forklare hvor fint et menneske hun er. Alle som har mødt hende, ved hvad jeg mener.
/Nan
