Tale til barnedåb/søndag d. 18. juni 2017
Kære Seir Emil – mit lille Gudbarn.
Sammen med dig Seir, har vi i dag sagt fra overfor, det onde,men til, at vi tror. Vi har bedt og du er blevet velsignet. Præsten har holdt tale og videregivet de kristne bud. I al ydmyghed vil jeg også gerne byde på 10 livs-bud – ikke påbud, men tilbud.
- Glem aldrig, at glæde dig over, at du er et frit menneske der kan træffe egne valg
- Frigør dig fra hvad andre synes du skal. Vær lydhør, men træf dine egne beslutninger
- Værdi er ikke at måle i penge, men hvor meget du kan bidrage med, positivt i andre menneskers liv
- Intet er perfekt og det behøver det ikke at være. Bestræb dig aldrig på at blive det.
- Vi er alle gode til noget – gå på eventyr og find ud af hvad du er rigtig god til
- Når kærligheden kalder – så følg den
- Husk at efterleve den forandring, du ønsker at se i Verden
- En hensigt er ikke meget værd uden handling
- Du taber aldrig – enten vinder du eller også har du lært noget
- Og så til det 10. som jeg ønsker for dig, at du aldrig må glemme:
I nat havde jeg en drøm. Jeg drømte at jeg vandrede langs stranden sammen med Herren, og tværs over himlen glimtede scener fra mit liv. I disse scener bemærkede jeg to par fodspor i sandet. Det ene tilhørte mig, og det andet Herren.
Da den sidste scene af mit liv glimtede forbi os, kiggede jeg tilbage på fodsporene i sandet. Jeg bemærkede også, at det var i de mest ulykkelige stunder i mit liv, der kun var ét par fodspor i sandet. Dette bekymrede mig virkelig, og jeg spurgte:
“Herre, du sagde, at dengang jeg besluttede at følge dig, ville du vandre med mig hele vejen, men jeg har bemærket, at gennem de mest problemfyldte perioder af mit liv, er der kun ét par fodspor i sandet. Jeg forstår ikke hvorfor du forlod mig, da jeg behøvede dig mest.”
Herren svarede; “Mit dyrebare barn, jeg elsker dig, og vil aldrig forlade dig. Heller ikke i dine perioder af lidelser og prøvelser forlod jeg dig.
Da du så ét par fodspor, var det fordi jeg bar dig.”
Kære Seir Emil. Jeg giver dig hele mit hjerte og alt hvad der er i det.
//Nan