Lærdom og disciplin er afgørende (konfucianisme). Det er frihed og livsnydelse også (daoisme) og uundværlig i livs-hjulet er stabilitet og varig sinds-lighed (buddhisme). Ingen af de tre udelukker hinanden, men er komplimentære. Både/og og ikke som vores kulturs enten/eller. Yin og yang – kineserne er trippel religiøse.
Nogen spiller klaver i mit værelse? Klaver! Halvt drømmende vender jeg hovedet, åbner øjnene og husker, at jeg er i Peking, kaldt på stand by i går Hjemme er klokken 3 om natten, her er den 9 om morgenen. Jeg lukker mine halvt åbne øjne igen, men selv om synet er væk, lykkes det mig ikke at lukke Tang dynastiets digitale klaver disciple ude. Søvndrukken slæber jeg mig hen til vinduet og trækker de tunge gardiner fra. Solen skinner stærkt og jeg misser med øjnene for at fokusere og lokaliserer lyden. 13 etager nede, er de ved at forberede et bryllup. De sætter stole, spreder sødme, blæser balloner og sæbebobler. De breder blomster, følger usædvanlige skikke og tilsvarende traditioner. Lyserødt og lyseblåt – to og to bundet til hinanden. Jeg brygger Nes-skaffe, klargør mig i karmen og er med til kinesisk globryllup.
På vej hjem til København nogen timer efter, fortæller jeg min kinesiske kollega Jingjing om min morgen. Hun fortæller: “Inden bryllupsdagen har brudgommens mor serveret suppe for sin søn med livets krydderier. Sukker, salt, chili, soya, sennep = sur, sød, salt, bitter og intens. Som smag på det liv der venter. Dagen efter ankommer han med nogle venner hos brudens forældre. Brudens veninder har hindret vejen og der er prøver han skal bestå. Brudgommen må først se sin kommende hustru, hvis han kan genkende de læber han har kysset”.
“Og lovet og sagt ja, til alt det pigerne har skrevet ned: Lover du, at i skal være hinandens livreddere, livsfordoblere, livsbekrætere? Ja! Lover du at gribe nuet og sprede, såvel som modtage glæde? Ja1 Vil du inspirere og altid forny din undren? Ja! Vi du berige og begive dig på en gensidig opdagelsesrejse? Ja!”
“Sidste prøve er, at finde brudens sko så hun kan følge med ham ud af forældrenes soveværelse”.
“Fra brudens forældre går turen til gommens. Her serverer den kommende svigerdatter te for sine svigerforældre”.
“Lykken bliver aldrig mindre af at blive delt”
//Buddha
“I bryllupssengen er der strøet håb og frugtbarhed, kerner, nødder frø og bær”.
Jingjing savner sin mor og fortæller mig igen og igen, at jeg minder hende om moderen. Vi giver hinanden et “ja” på, at jeg, når hun er i den vestlige Verden, er hendes sjælelige mor og hun siger, at jeg bor i hendes hjerte. Med sine personlige fotografier, har hun berørt en, for mig ukendt Verden med både sit hjerte og sit øje.
//Nan