Kære medier, hvilket som helst. 

Det var lige ved at lykkes. Det var lige før, at frøet med pårængende og grundlæggende angst, var ved at forplante sig, endog spire og slå dybe rødder. Angst, ikke kun for situationen som den er lige nu, men primært spekulationer for fremtiden, dagen i morgen, hvis den da eventuelt måtte komme. I ved, risikoen ved og sandsynligheden i forbindelse med eller den mulige, eventuelle fare for ….. bekymringer som trækker på den negative rente, bekymringer som tænkeligt ikke bliver, bekymringer som ikke føjer gode og gunstige dage til vores nuværende levede liv.

I opfører jer som bestandigt jagende rovdyr der for at overleve, må nedlægge skrækindjagende overskrifter, som skal vække eller snarere forskrække, det langsommelige livsnydende dovendyr, som samvittighedsfuldt hager sig frem ad livets snoede grene. Gennem generationer har vi bevæget os i livet med en afstemt ro, en anelse uro men altid med en evig og langvarig tiltro.  Syns- og høresansen er successivt svækket, men føle- og reaktionsevnen vækket, navnlig hvis nogen lokker med lidt skræk og rædsel,

For at undgå at blive yderlige stækket,  skal de daglige ruter evindeligt omlægges for ikke at bedrøves med andres KÆMPE fejl og konflikter, svagheder og tåbeligheder, dumheder, dårskab og livstab. Det føles som om, at skandale og sensations maddingen er krænget om click-bait kloen som man af og til nysgerrigt bider på, i den ellers så velfungerende, kedeligt tenderende hverdag, som mange til trods, befinder sig forbilledligt i.Men eftersmagen ved at gøre det, er er både modbydelig og mismodig.

Men forstår I kære medier, overfodring af indsigt i udelukkende nedadgående spiraler af svagheder og skrækscenarier fører til kvalme, men også til en intention om at ændre indtaget af netop den slags føde. Det er ikke fordi, at jeg ikke interesserer mig for, hvad der sker i Verden omkring mig, men mere om hvad der også sker, i Verden lige omkring mig. Fx er tallene for Covid-19 indlagte i Danmark faldet, til trods for at landet er åbnet, jordbærrene er lige nu søde og ærterne sprøde, man konstaterer, at selv om vi naturligvis har været humørpåvirket som enkeltpersoner og samfund, har vi en enestående evne til at overkomme forandringer. Den slags overskrifter skaber balance iblandt  tilværelsens prøvelser og netop disse ville overstiger profetier, betænkeligheder og bange anelser som vi måske, måske ikke, behøver at have eller gøre os. Kun få tager noget for givet, ej heller meget på forskud. Hjælp os med at være her og nu, på både godt og ond.  Der er hverken nærvær eller nutid i konstant at bekymre sig om fremtiden. 

//Nan