Det lille hjem med fire hjul, ruller videre gennem Danmark og holder i vejbane tre ved færgen Spodsbjerg – Tårs. Sidevinduerne er åbne og en mand med fire stjerner på skulderen går mod vores retning. Han spørger interesseret, mens han holder en talende walkie talkie i hånden og de øvrige passagerer begynder at køre ombord. Vi fortæller om vores betænkninger og vores betragtninger, men mest om vores begejstring, mens han lytter og beriger os med sine beretninger. Vi kører ombord som de sidste og på færgen finder han os igen, beder os komme til Vindeby Havn dagen efter hvor han er havnefoged. “Så giver jeg en femmer til et bad”, siger han og stikker hånden i lommen. Han hiver tre små engle frem og beder mig tage den ene. “Det er en skytsengel”, siger han. “Jeg er ikke så glad for at flyve, men disse her har hjulpet mig og du skal også have en til at beskytte dig” og i min hånd lægger han den fineste hvide engel.
Vi fortsætter mod Svendborg og Tved og finder vej til en æbleplantage hvor vi får lov til at parkere bilen for natten. Karl og Mai-Britt bor på Karls fødegård hvor han er opvokset med kvæg. “Det har vi også haft ind til for tre år siden, men det slider.Nu har vi æbler og passer kreaturer for andre landmænd – studehold eller kvie-hotel. De er her fra de er tre måneder gamle til de er to år og klar til at blive insemineret så de kan komme tilbage og blive malkekøer eller slagtet”. Bilen står på en lille plads ved siden af hønsehuset og vender fronten mod marker fulde af smukke brogede køer. Til højre ligger plantagen med 17000 træer og de mindste kalve samt en pædag-ko. Solen gar ned bag stubmarken, kreaturer, heste og høns er blevet lukket ind for natten og landlig idyl lever, fordi der findes ildsjæle. http://www.faarehavegaard.dk/SIDER/FAAREHAVEGAARD.html
På 100 km2 bag flettede hegn står hvide vogne parkeret. I nat står vores der også. Vi har sat den ved siden af “Tina og Allan”, to fastliggere med både campingvogn og fortelt, flagstang, højryggede havemøbler, havenisser og haveparasol med logo fra FUN – Hele Danmarks læskedrik”. Allan og Tina er ikke den direkte årsag til at vi har valgt netop denne plads, for de er ikke hjemme. Det er derimod hullet i hækken som Allan har klippet, så man kan se og høre havet fra den lille skråning. Og vi veksler en tier til to kroner som man skal stoppe i en automat for at få et bad, vasker op ved langvask og husker at bestille rundstykker med birkes hos lejrchefens kone, som kan afhentes fra kl. 6:00. Mørket falder på og fra teltet på taget kan vi se de mange trådløse LED lamper med skumrings sensorer som lyser som små stjerner. Pladsen med de moderne faciliteter og afslapning for hele famllien er stille som reglementet påbyder, på slaget 22.
Ved hver dags begyndelse, skyller vi os i havet og lader vandet vaske natten af os. Lader bilen stå nogle timer for at cykle langs havet, fjorde eller inde i landet og måske sejler vi til en af de mange mindre øer. Vi besøger købstæder, flækker og forstæder, køber kartofler og kål ved en vej-bod og da vi kommer til nogle nedlagte jernbanespor, spørger vi en lokal om vi kan cykle ned ad skinnerne til venstre? “Deka jæ et svare på, svarer han. A går alti`den aan vei”. Og sådan passer nogen sit mens andre, hvis mark vi har fået lov til at overnatte på, inviterer os til at spise med. I en lade med vidt åbne porte, sidder vi så uforudsigeligt med Søren og Hanne og spiser grillet mørksej med dilddressing og nakkekoteletter fra slagteren i Kappendrup. Søren fortæller at han er med i Otterup senior band og kan spille på 12 strenget el guitar og det bliver lyden af netop denne, vi går ned gennem markerne med.
Jeg savner intet og ønsker mig ikke mere. Fuldkommen og lykkelig bekræfter vi hinanden i, at vi bor i et dejligt land og at fremmede fortsat er venner man endnu ikke har mødt
//Nan
