Lov er noget man bliver enige om …

Lov er noget man bliver enige om …

“Drugfree school zone” står der på skilte på mindre villaveje i New Jersey, New York. “Selvfølgelig”, tænker jeg, “drugs” og “school” har man da aldrig kunne sætte et lighedstegn mellem. Måske tænker jeg også, at det er en anelse amerikansk at lave labels, skrive skilte og illustrere eller nedfælde letlæselige procedurer for at sikre sig mod sagsanlæg, anklager og retssager. Et forsøg på at gennem tænke alverdens scenarier for at skærme tilbyder, udbyder og faldbyder, forbrugere og forbrugssvarer – eller bare dig og mig. På den ene side, tænker jeg, fratager og frisiger det, det enkelte menneske for at agere og bruge et “voksent øjeblik” på selv at finde svar men, tænkte jeg også, er det på den anden side er utvivlsomt og bydende nødvendigt med retningslinje. Moralske og lovmæssige regler og reglementer for at sikre en demokratisk konsensus og en vellykket klang mellem  til- ud- og faldbydere, arbejdsgiver og arbejdstager, voksne og børn, medborgere – eller bare dig og mig. Det er sådan et demokrati hænger sammen og sådan vi sammen kan leve et fælles folkeligt liv, det giver god mening for langt de fleste af os…..og så er der dem der fjerner sig fra fællesskabet og de bilaterale beslutninger, moralske som lovmæssige fordi de besidder det middelalderlige ord “magt” som benyttes til at tvinge eller som forskeren Robert Alan Dahl beskriver det:

“En aktør der kaldes A, har magt over en anden aktør, B, i det omfang, A kan få B til at gøre noget, som B ellers ikke ville have gjort”

De seneste minutter, de seneste uger, måneder og år har primært kvinder, forsøgt at få primært mænd, til at opføre sig, som det står skrevet, nedfældet og vedtaget mens vi i selvsamme sekunder, ser skeletter og spøgelser, rasle ud af skabene. Samtlige cirkulærer og nedfældede kodeks bliver igen støvet af og endnu engang må man minde om, at gensidig etikette bør følges op af ideologien, ordentlighed. Ordentlighed kan man ikke skrive sig ud af. Ordentlighed er en form for følelse, en følelse  i forhold til en selv, men i lige så høj grad og måske i højere grad, overfor ens medmennesker. Ordentlighed er evnen til at give plads, holde igen og tøve. Er man i stand til det, kan man nemlig nå at se sagerne fra en anden synsvinkel end ens egen. Den egenskab er uvurderlig og uundværlig, når man har magt og dermed formår og kan. Med magt følger ydmyghed, etik og moral, egenskaber som er forbundne med den tillid kvinder og mænd, os alle, du og jeg overgiver os til, ved at tilkende enkelte andre “råderetten”. Det er et almenkendt ansvar som enhver som bestiger bjerget må vedkende sig og leve op til .

“Selvfølgelig”, tænker jeg igen og begynder at forstå, skiltenen og de små opråb rundt omkring på de mindre villaveje i New Jersey. Noget er fat, noget er begyndt at skride og beborene/borgerne beder om forandring. De vil ikke at “drugs” og de der står bag, skal tage magten over deres børn og unge. Derfor har de stiftet en organisation i samarbejde med politi, skole og forældre som hver især handler på ordene “drug free school zone” og med stor succes. I begyndelsen var ordet … men der skal mennesker bag. Mennesker som beslutter sig, som besidder og er bevidste om en uomgængelig ordentlighed og kender selvbegrænsningens stilarter.

I et villakvarter handler det om penge og om børn og risikoen ved at få børnene til at gøre noget, de endnu ikke selv, kender konsekvensen af. I et lille land handler det  om magt og om kvinder og om mænd og misbrug og misforhold  nogen nu har taget konsekvensen af. Er der en fællesnævner tænker jeg, mellem drugdealers og magtmisbrugere, børn og forurettede? Der er i alle tilfælde en ubalance og en skævhed hvor ligeværdet er forsvundet og almindelig sund fornuft, omtanke og respekt er noget man forsøger at skrive sig ud af. De mennesker som skriften henvender sig til, skal desværre endnu engang mindes om, at statements skal følges op af god gammeldags ordløs ordentlighed.

//Nan

 

Vinden blæser mere regelmæssigt

Vinden blæser mere regelmæssigt

Efteråret bærer både mørke og forgængelighed med sig. Blade krøller sig sammen, visner og slipper sit endelige livtag for at falde til jorden og formulde. Solen sender sjældnere sine stråler gennem regnbyger og pludselige stormstød og skygger forsvinder. Efteråret er en sær sammenkogning af sorg og seriøsitet, men også en nødvendig nedlukning, en lydløs nøjsomhed hvor livet tilbringes og betragtes i de kortere og køligere dage, hvor lyset falder skråt. Efteråret afspejler for mig modenhed, for nogen en afslutning, for andre en naturlig afrundning af naturens potientielle energi og er man blot en anelse religiøs er efteråret requiemernes tid. Den tid på året hvor man beder for de døde på allersjæles dag, hvor man forener og forbinder det der var, med det der skal komme.

Det der skal komme …..

Den sløjfe har jeg forsøgt at binde og finde. Årstidens gode gaver og kendetegn, give det nærvær i overgangen fra det der var, mens det er:

  • De tre finske damer som hver morgen mødes ved badebroen og dypper sig i Øresund med nøgen krop og tophue
  • Lyden af blade der krøller sig sammen, visner og slipper sit endelige tag for at samles i opulente, og porøse hober.
  • Vinde der hvirvler hvileløst rundt mellem master i lystbådehavnen og spiller en menuet af vindspil.
  • Lune lammeskind og slumretæpper i lag på afskårne stammer omkring et bål
  • Stakke af bølger som tålmodigt har ventet på at blive (gen) fundet
  • Duften af en strøget tændstik som netop har tændt stearinlys i slanke stager
  • Lindrende ingefær med lime og honning og kogende vand i kraftige drikkeglas med hvide serviet kraver.
  • Bløde brune Kastanjer i lommerne
  • Tågedis fra mosekonen der brygger i tusmørkets stille
  • Flokke af fugle der flyver gennem stjernebilleder, solens og månens stilling samt Jordens magnetfelter, søger sydpå
  • Strømper og sokker, huer og halstørklæder i Alpaca og Merino
  • Æbler!  Augustæble, Dauglykke, Gråsten, Guldborg, Ingrid Marie og alle de andre æbler
  • Rustrøde travle egern som gemmer kogler, bog, agern og nødder i hemmelige huller
  • Simreretter – slow cooking – stegeso – måske med 1 hanekylling, 1 flaske bourgogne og masser af vintergrønt og krydderurter
  • Brænde der bliver kløvet og senere gløder og farver luften tør.
  • Den sjoskede gang i gummistøvler
  • Dugfriske dråber i edderkoppespind
  • Kuldechok når lune kroppe kravler i havet
  • Følelsen af snebær der sprækker under støvlerne
  • Smile mens man kan mærke at det bider i de røde kinder, mens man skriver lange lister om efteråret

Efterår er begyndelsen på et forår, en fin og uundværlig balance. Meget af alt det der er faldet til jorden af frø og kerner, stifter bo for at spire på ny og dyr som fx kronhjorte udstøder parringsbrøl for at sætte liv til forsommerens rådyr. Og selvfølgelig vil vi længes, men uden den følelse ville glæden, når den omsider indfries, aldrig blive helt så stor og berusende.

//Nan

Vi er midt imellem det der lige er sket og det vi endnu ikke kender

Vi er midt imellem det der lige er sket og det vi endnu ikke kender

Fortid, datid, fremtid, nutid, dengang, et par minutter, da, lige om lidt, om et år, i går, når, et minut, om en times tid, for lidt siden, 2020, ved solnedgang, præsens, i morgen, nu, klokken 18, næste år, forrige sommer, futurum, et sekund – igen og igen og igen

Tiden er et faktum, et menneskeskabt begreb som vi planerer og organiserer os efter. Det er uomgængeligt, det er uundgåeligt. På min dåbsattest står der hvad tid jeg kom til Verden og den dag jeg dør, vil de mennesker der er omkring mig, vide hvad klokken er slået og at tiden er rendt ud. Tiden går og den kommer. Man kan trække den og spilde den, man kan se den an og passe den, man kan have den for sig og få den til at gå. Jeg har til tider haft stunder i dette besynderlige år, hvor tiden blot skulle gå, hvor ventetiden skulle erstattes og den tabte tid indhentes, men så mødte jeg en hund og en ny aktivitet, “tidstankerejse” begyndte.

Vores forrige hund var en Schappendoes og hed Sally. Netop sådan en race mødte vores nuværende hund, Buddha og jeg den anden dag og mens de to hunde legede kom jeg til at tænke på, hvordan mødet mellem Sally og Buddha mon ville have været. Den ene døde år, før den anden blev født og tiden begyndte på en gang at fjerne og flette sig fra hinanden. Jeg tænkte på hvordan det ville have været, hvis jeg var ung sammen med mine egne forældre i 60`erne.Sidde der sammen med dem i det brune møblement eller den græsgrønne sofa med træ rammeog spise mørbradgryde, jævnaldrende, måske i en grafisk mønstret kjole uden ærmer, men med bindebælte i livet og en cardigan over skuldrene. Måske ville vi tale om provoerne og hippierne, måske ville lågerne i palisander skabet stå åbne så vi kunne se fjernsyn eller lytte til musik ("you dont have to say you love me”) På en anden rejse tilbage i tiden, ser jeg mig selv være til stede blandt gæsterne til et bryllup hos en for længst afdød onkel og på endnu en, køre sporvogn med en slægtning jeg kun har set foto af……

……….men alle disse rejser er jo kun en tids forestilling. En kollage af fragmenter fra nu- og datid.  En konstruktionen af en mulig verden, hvor jeg får realiseret fordrejede scenarier der ikke er mulige i det virkelige liv. Det virkelige lige så løjerlige nulevende liv, hvor ingen for blot et år siden med en klarsynet krystalkugle kunne spå om, hvor anderledes livet ville blive, være og er nu og som vi om føje tid forhåbentlig vil kunne se tilbage på. De fleste af os venter i uvished på svaret ingen rigtig kan give, for hvornår? Og mens menneskeheden venter på dagen, går månederne og året på sin uberørte og uforfalskede facon.

Solen står hver morgen smukt op over Øresund, tæt på hvor vi bor. Det er her dagen begynder for mig og Buddha. Jeg ved ikke meget før vi kommer ned til vandet, nærmest ingenting andet end at her fylder ventetid ingenting. vi har tiden for os. Hver morgen det samme og jeg glemmer i mere end en time, at meget lidt er som det var. Lige her og lige nu er alting som det altid har været …. det øjeblik forsøger jeg at fastholde så længe som muligt. 

//Nan

 

Vi bør skifte retning, før vi ender der hvor nogen tager os hen

Vi bør skifte retning, før vi ender der hvor nogen tager os hen

Den Danske Ordbog om: Billig: Betydning 1) som koster få penge i forhold til andet af samme slags eller samme kvalitet undertiden med antydning af dårlig kvalitet; om vare, tjenesteydelse el.lign. 1b) Overført: Som man er kommet påfaldende nemt til; med få omkostninger.

Det er nøjagtig sådan, at jeg opfatter ordet billig. Skiber er ladet med udelukkende negativitet og fører sjældent andet end kortvarig glæde med sig.  Billig spiritus (ifrem for spiritus af kvalitet) billige boliger (frem for boliger til rimelig pris), billig tøs ( …… findes “billig knøs?”) billig arbejdskraft (mennesker der bliver betalt langt under det vi i Danmark er blevet enige om), den billige ende (den ende, hvor den billige arbejdskraft har råd til at bo) Uagtet og uanset er ordet nok et af de mest søgte når man skal have udført et stykke håndværk, ud at rejse eller handle fødevarer. Jeg forsøger at forstå at det man foretrækker er økonomisk fordelagtighed, altså noget som koster malabarisk lidt  i forhold til andet af samme slags eller af samme kvalitet …. men tror man oprigtigt, at det kan lade sig gøre?

Min mand er håndværker eller retligt, udlært snedker. Han har været i mesterlære på Finsensvej og gået i skole på Rebslagervej. I dag har han et lille værksted i indre København og er selvstændig mester. På værkstedet har han tre ansatte. To svende hvoraf den ene er i flexjob,  og så har han taget en lærling. Det koster noget at få min mand til at udføre et stykke arbejde. Det er ikke fordi han ønsker at snyde nogen, men fordi han skal betale husleje, både hjemme og på værkstedet. Derudover skal han betale ca. halvdelen af det han tjener i skat og så skal han naturligvis investere i udsugningsanlæg og sikkerhedssko og andet der forbedrer arbejdsmiljøet, betale ferie- og barselspenge og give voksenlærlingen løn. De penge han har tilbage, bruger han mestendels i Danmark. Jeg er noget så anderledes som ansat i et luftfartsselskab. Jeg er stewardesse og arbejder i et selskab som betaler deres ansatte en løn så vi kan betale skat i det land vi bor i. Selskabet er ydermere i gang med en bæredygtig rejse blandt andet ved at indføre energieffektive fly, benytte bæredygtigt design og overgå til langt flere økologiske fødevarer. Det koster penge at investere, tage sin del af ansvaret og derfor også med god samvittighed, gøre brug af statens hjælpepakker når virksomheden er truet på sin eksistens. Kvalitet og bæredygtighed er forsøg på at opfylde nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare …. det kommer man ikke billigt til.

Hvert år i juni måned, tilføjer Det Danske Sprog- og Litteraturselskab nye ord og ordbetydninger til Den Danske Ordbog. Det kunne være podepind og værnemidler som vi alle blev bekendt med i løbet af foråret. Måske fjerner man også ord og ord-forståelser fordi bevidstheden  omkring sprogets betydning for vores måde at forstå verden på er blevet større. Jeg forstår med min, at ordet billig må ud. Der er ingen hverken livsnydelse eller livsforlængelse i at spise en billig ribbensteg når man nu ved, at grise, der bliver taget fra søerne, bliver behandlet med mere end 20 gange så meget antibiotika, når de vokser op i konventionel produktion. Derimod er nydelsen så meget desto større ved at skillinge sammen, spare op elle vente med at købe stegen velvidende, at dyret man senere skal sætte tænderne i er kommet til verden i en hytte på friland, at den har adgang til udeareal og at det foder den spiser er uden GMO og 95% økologisk. Det koster, men det er helt i orden for prisen alene (og særlig hvis den er billigt) har haft eller får konsekvens som vi bør tænke med.

Så kære Danske Ordbog. Jeg skriver til Dem fordi, jeg gerne vil bede Dem genoverveje om hvorvidt det er muligt at udelade ordet “billig”  På samme måde som De hvert år tilføjer ord, mener jeg at andre bør fjernes da de har mistet deres værdi. Således må ordet samfundssind være kommet til og alene ud fra det ord, bør “billig” afmønstres. Jeg føler mig overbevist om, at tiden til at gøre det er rigtig da vi i netop dette forsømte forår har genovervejet livet, ydet det plads til om- og eftertanke og tilvalgt den gode kvalitet.

//Nan

 

 

Der hvor himlen kysser jorden (del 2)

Der hvor himlen kysser jorden (del 2)

Det lille hjem med fire hjul, ruller videre gennem Danmark og holder i vejbane tre ved færgen Spodsbjerg – Tårs. Sidevinduerne er åbne og en mand med fire stjerner på skulderen går mod vores retning. Han spørger interesseret, mens han holder en talende walkie talkie i hånden og de øvrige passagerer begynder at køre ombord. Vi fortæller om vores betænkninger og vores betragtninger, men mest om vores begejstring, mens han lytter og beriger os med sine beretninger. Vi kører ombord som de sidste og på færgen finder han os igen, beder os komme til Vindeby Havn dagen efter hvor han er havnefoged. “Så giver jeg en femmer til et bad”, siger han og stikker hånden i lommen. Han hiver tre små engle frem og beder mig tage den ene. “Det er en skytsengel”, siger han. “Jeg er ikke så glad for at flyve, men disse her har hjulpet mig og du skal også have en til at beskytte dig” og i min hånd lægger han den fineste hvide engel.

Vi fortsætter mod Svendborg og Tved og finder vej til en æbleplantage hvor vi får lov til at parkere bilen for natten. Karl og Mai-Britt bor på Karls fødegård hvor han er opvokset med kvæg. “Det har vi også haft ind til for tre år siden, men det slider.Nu har vi æbler og passer kreaturer for andre landmænd – studehold eller kvie-hotel. De er her fra de er tre måneder gamle til de er to år og klar til at blive insemineret så de kan komme tilbage og blive malkekøer eller slagtet”. Bilen står på en lille plads ved siden af hønsehuset og vender fronten mod marker fulde af smukke brogede køer. Til højre ligger plantagen med 17000 træer og de mindste kalve samt en pædag-ko. Solen gar ned bag stubmarken, kreaturer, heste og høns er blevet lukket ind for natten og landlig idyl lever, fordi der findes ildsjæle. http://www.faarehavegaard.dk/SIDER/FAAREHAVEGAARD.html

 På 100 km2 bag flettede hegn står hvide vogne parkeret. I nat står vores der også. Vi har sat den ved siden af “Tina og Allan”, to fastliggere med både campingvogn og fortelt, flagstang, højryggede havemøbler, havenisser og haveparasol med logo fra FUN – Hele Danmarks læskedrik”. Allan og Tina er ikke den direkte årsag til at vi har valgt netop denne plads, for de er ikke hjemme. Det er derimod hullet i hækken som Allan har klippet, så man kan se og høre havet fra den lille skråning. Og vi veksler en tier til to kroner som man skal stoppe i en automat for at få et bad, vasker op ved langvask og husker at bestille rundstykker med birkes hos lejrchefens kone, som kan afhentes fra kl. 6:00. Mørket falder på og fra teltet på taget kan vi se de mange trådløse LED lamper med skumrings sensorer som lyser som små stjerner. Pladsen med de moderne faciliteter og afslapning for hele famllien er stille som reglementet påbyder, på slaget 22.

 

 

Ved hver dags begyndelse, skyller vi os i havet og lader vandet vaske natten af os. Lader bilen stå nogle timer for at cykle langs havet, fjorde eller inde i landet og måske sejler vi til en af de mange mindre øer. Vi besøger købstæder, flækker og forstæder, køber kartofler og kål ved en vej-bod og da vi kommer til nogle nedlagte jernbanespor, spørger vi en lokal om vi kan cykle ned ad skinnerne til venstre? “Deka jæ et svare på, svarer han. A går alti`den aan vei”. Og sådan passer nogen sit mens andre,  hvis mark vi har fået lov til at overnatte på, inviterer os til at spise med. I en lade med vidt åbne porte, sidder vi så uforudsigeligt med Søren og Hanne og spiser grillet mørksej med dilddressing  og nakkekoteletter fra slagteren i Kappendrup. Søren fortæller at han er med i Otterup senior band og kan spille på 12 strenget el guitar og det bliver lyden af netop denne, vi går ned gennem markerne med.

Jeg savner intet og ønsker mig ikke mere. Fuldkommen og lykkelig bekræfter vi hinanden i, at vi bor i et dejligt land og at fremmede fortsat er venner man endnu ikke har mødt

//Nan