Journalisten som sidder overfor mig, nævner et par hoved- træk og temaer fra letloverule.dk og spørger til den røde tråd. “Du skriver lidt om … og …. og …. men, kan du med få ord fortælle, hvad du vil med din blog – hvod er den røde tråd ?”

Det er ikke af uvilje og jeg vil meget gerne acceptere præmissen om, at der skal/kan/bør være en rød tråd, men nu hvor hun spørger, bliver jeg i tvivl. Overordnet forstår jeg, at vi søger en rød tråd, en logisk sammenhæng mellem kapitler og afsnit, men vævet ind i det er jo, at letloverule.dk er en levet, følt eller tænkt oplevelse fra livet, som ikke kun rummer ën, men et ufærdigt, værk af uendeligt mange tvivlsomme tråde. Og ja, jeg er i tvivl, men det er ok og jeg opfatter det ikke som noget negativt at være i tvivl. Tværtimod skærper det opmærksomheden om hvad er det jeg vil.hvem jeg henvender mig til og hvorfor jeg bruger så mange timer hver uge, på at skrive om hverdagsrefleksioner set fra den positive vinkel? Og jo, der er muligvis en ledetråd eller en rettesnor, men den er ikke altid rød eller lige for, eller kan beskrives formålet med få ord. Og næ, hvis jeg holdt for godt fast i snoren, ville letloverule.dk slet ikke have et liv; jeg ville ikke længere have lyst eller behov for at spejle eller sende små lysglimt, hvis alt var 100% og endeligt. Hvis jeg hver morgen stod op, bandt den røde tråd om mit håndled for at holde mig fast på sporet eller rullede den ud for mine fødder og balancerede ud i livet med kun én over- eller opskrift, ville jeg så have mere at lære, mere at udforske eller mere at udvikle? Hvis jeg kendte til det hele på forhånd, hvis alt var i absolutter og samtlige udsagn var uden tøven, ville jeg så ikke være færdig med at undres?

Tvivlen er en karakterstyrke, som sætter os i stand til at anskue livet fra så mange flere vinkler, end kun vores egen. En mulighed for at afsøge, stille spørgsmål og søge svar. Uforudsigelighed er at tage imod det uforberedte. Hver især kan vi forberede os, men de færreste af os, kan forudsige, om dagen ender som vi forestillede os den, da vi stod op. For mig, er der ikke et endeligt facit, men en lang række af tanker som sjældent endeligt afsluttes- Tanker bliver overvejet igen og igen og dagligt må man begive sig ind i løbegangen og de mange snore livet er gjort af og lytte til både ret og vrang. Man kan have fat i, men man kan også tabe tråden og netop i det øjeblik opstår tvivlen – et øjebliks meningsløst eller meningsfyldt refleksion. En sjælden pause, med mulighed for at samle en ny maske op og kaste endnu et blik på livets ufuldendte strikketøj.

Jeg bliver ved med at tvivle, men opgiver ikke idéen om at tro og svaret på journalistens spørgsmål blev derfor noget i retning af: “Øhhh ….den røde tråd? Hmmm, måske tilliden til   mine medmennesker og en stor taknemmelighed? Det er nok det der farver og fletter letlovrule.dk …. i al ydmyghed  …. Er det i orden, at jeg svarer sådan?”

//Nan