Da jeg i besluttede mig for at begynde bloggen her, var det i ærgrelse over, at jeg dagligt måtte skærme mig igennem stikkende, sarkastiske og skånselsløse statements på (a)sociale. Når slusen først blev åbnet, var det som at blive bruset og blæst bagover af en hård stråle med iskoldt vand. Jeg blev både kold og klam og mine arme hang så latterligt lange, at man kunne tage dem og binde dem i en kraftesløs knude på ryggen. Som klud sad jeg og iagttog en højlydt kamp mellem udråbstegn, caps-lock og brok. Bloggen her skal tale Verden op igen og kun dele de tanker jeg mener, vil hjælpe til med det sproglige projekt.
“Friheden består i retten til at gøre alt,
som ikke skader andre”.
Franske Menneskerettighedserklæring 1789
Det handler ikke om meninger. Dem har vi alle. Det handler ikke om holdninger. Ingen er ligeglade. Det handler ikke om ikke at kunne ytre sig. Den frihed har vi. Det handler om ordvalg, omhu og omtanke. https://menneskeret.dk har i denne uge offentliggjort, en analyse over hadefulde ytringer primært på DR og TV2 s hjemmesider.
50 procent af de adspurgte mænd og kvinder mener, at tonen i debatter på sociale medier afholder dem fra at udtrykke deres mening og deltage i debatten. Når halvdelen afholder sig fra at udtrykke deres mening på grund af en taktløs tone, har vi et demokratisk problem med konsekvenser for den offentlige debat
Det er blevet lettere at give sin mening til kende, men hvad nytter det, hvis halvdelen afholder sig? Den halvdel som deltager og mener at have en mening med eller en holdning til: Det er lettere at “høre” hvis det der bliver delt er inkluderende frem for generende. Jeg ønsker oprigtigt, at vi hver især tænker og tilstræber at trimmer tonen,
For at indgå i dialogen må man være lydhør. For at nå nogen må man række hånden frem og for at indgå i sociale medier, må man være bevidst om, at de tanker man deler bliver set. Søren Huus udtrykte det på bedste vis, i et interview han gav i Information for et års tid siden hvor han sagde:
“Jeg tænker, at det at ytre sig frit ikke har nogen reel værdi i sig selv. Hvis alle er døve, er tale vel overflødig”.